tirsdag den 1. september 2015

Ny start - nyt sted

Store maskiner invaderede gårdspladsen i morges, der skulle graves en vandledning ned til værkstedet.

Da vi nærmede os kl. 19 var gårdspladsen fyldt af biler, og de sidste måtte parkere længere ud.

Her hilser jeg på min første gæst og læg mærke til skiltet. Ingen kan jo vide at der bag denne dør gemmer sig andet end en staldbygning. Faktisk var en so-stald inden ombygningen :-)

Der var fuldt hus til indvielsen - 28 var mødt frem, og det var dejligt at se så mange.

Snart blev strikketøjet fundet frem, og vi lavede en præsentations-runde.


Senere blev der vist og fortalt om sommerens frembringelser. Her er Ingerlise i gang og hun havde tasken fuld. Hun er så flittig, den kvinde.

Kaffe og kage var også en del af programmet, det var jo indvielse.

Jeg fik fine, dejlige håndlavede gaver, som jeg kan glæde mig over.
Det var en dejlig aften, og værkstedet fungerer fint. I morgen bliver trappen monteret, så næste gang bliver det muligt at tage et kik på førstesalen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar