søndag den 27. september 2015

Tirsdag d. 29. september


På tirsdag er der mulighed for at sy denne vendepung. Karen og Karin vil instruere os i hvordan.

Du skal medbringe yderstof og foer og gerne filt eller andet til mellemstof. Broderigarn, hvis den skal dekoreres og en knap eller andet til lukning.
Lilian er forhindret og havde ellers lovet at medbringe en symaskine, måske en anden vil tage en med?


Jeg efterlyste at I sendte mig billeder af det, I har lavet. Det er svært at tage gode billeder om aftenen.
Gunda har sendt disse billeder: Pulsvarmere til børnebørnene.

En trøje med fletmønster vasket og udspændt.

onsdag den 16. september 2015

Kageopskrift - og en falsk snoning

Nej, vi spiste ikke kage denne gang, men I får opskriften.
Ingredienser:

bund


250
 g.
smør
200
 g.
sukker
4

æggeblommer

2
 dl.
mælk
150
 g.
hvedemel
3
 tsk.
bagepulver

ovenpå

4

æggehvider
300
 g.
sukker
2
 tsk.
vanillesukker
100
 g.
hakket nødder



creme


4
 dl.
piskefløde
4
 dl.
creme fraiche (evt 9%)

årstidens frugter


 
Bunden:
Smør, sukker og æggeblommer røres sammen. Mælk, mel og bagepulver vendes i.

Ovenpå:
Æggehvider og sukker piskes stive, kommes oven på den ubagte dej(bunden)
Bages ved 200' i ca 30 min. nederste rille i ovnen.

Creme:
Piskefløden piskes stiv, creme fraisen vendes i og det kommes oven på den afkølede kage Pynt med udskivet frugt og kom resten af frugten i en skål, som serveres til kagen.
Hel portion passer til en bradepande, halv portion passer til en tærteform.



Strikkeforum var også denne gang godt besøgt. Desværre har jeg taget fotos uden memory-card, så jeg har slet ingen billeder.

Men vi var 32 deltagere, og der var en rigtig god stemning. Efter strikkeopgaven på en lidt anderledes falsk snoning, blev der fremvist forskellige arbejder. Karen S og Karin havde været på kursus i redesign i weekenden. Vi blev så begejstret for en "vendepung" så den komme på programmet næste gang.

Mere info om hvad man skal medbringe, kommer senere.

søndag den 13. september 2015

Tirsdag d. 15. september


Tirsdag aften mødes vi igen til Strikkeforum på Mølhaugevej 3.
Vi lægger ud med en lille strikkeprøve med en falsk snoning som på billedet.
I bedes medbringe garn og pinde som passer sammen.
Jeg laver kaffe og te og stiller krus frem. I betaler en 5'er. Man kan også selv tage noget med.

I sommerferien underviste jeg i vævestrik på Ribe Ungdomshøjskole (voksne) og jeg fik begyndt på denne pude i to farver. Den er strikket i ensfarvet kauni - en rest jeg havde og en grå shetlandsuld på p 3½.


Bagsiden ser sådan ud.

Puden er strikket i str. 45x45cm og monteringspuden er 50x50.

tirsdag den 1. september 2015

Ny start - nyt sted

Store maskiner invaderede gårdspladsen i morges, der skulle graves en vandledning ned til værkstedet.

Da vi nærmede os kl. 19 var gårdspladsen fyldt af biler, og de sidste måtte parkere længere ud.

Her hilser jeg på min første gæst og læg mærke til skiltet. Ingen kan jo vide at der bag denne dør gemmer sig andet end en staldbygning. Faktisk var en so-stald inden ombygningen :-)

Der var fuldt hus til indvielsen - 28 var mødt frem, og det var dejligt at se så mange.

Snart blev strikketøjet fundet frem, og vi lavede en præsentations-runde.


Senere blev der vist og fortalt om sommerens frembringelser. Her er Ingerlise i gang og hun havde tasken fuld. Hun er så flittig, den kvinde.

Kaffe og kage var også en del af programmet, det var jo indvielse.

Jeg fik fine, dejlige håndlavede gaver, som jeg kan glæde mig over.
Det var en dejlig aften, og værkstedet fungerer fint. I morgen bliver trappen monteret, så næste gang bliver det muligt at tage et kik på førstesalen.