torsdag den 23. januar 2014

Broderede navneskilte

Så endelig lykkes det at lave et indlæg med billeder.
Vi broderede navneskilte frit efter fantasien og evnerne.
Jytte havde stof og inspiration med og så var det bare med at komme i gang.
Karen var meget målrettet og dygtig, hun blev næsten færdig.

Mange broderede en tyk snor ind, som blev syet rundt omkring

Lene havde udtænkt en idé og havde knapper med. Se hendes færdige resultat på Facebook/ Gjern Strikkeforum, som Lene bestyrer.


Bodil var med for første gang.

Jette har også vist sit færdige resultat på Facebook.

Jytte havde nogle af sine færdige arbejder med. Her har hun broderet på håndlavet papir, som er forstærket med vliseline på bagsiden, og så er der broderet og syet farvet hestehår ind. Et helt lille mesterværk!

Her må du hælde hovedet på skrå, for billedet VIL vende sådan. Ligeledes broderi på håndgjort papir.
Ida havde et strikket navneskilt, så hun fortsatte med at strikke. Hendes bluse er strikket i flowerbed fra Noro og er meget flot. Hun var i gang med en mere i et andet mønster, den vises når den er færdig.

Mette havde fået disse flotte hæklede grydelapper af en svigerdatter. De kan se på bloggen Lutter Idyl og der er opskrift til. Det er de fineste grydelapper, jeg længe har set.

søndag den 19. januar 2014

tirsdag d.21. januar - mere broderi


Jeg har bedt Jytte om at stå for indholdet af aftenen, og hun skriver til programmet:


Efter det meget inspirerende KNAP-kursus med Pelse Asboe fra Broderi Moderne, håber jeg I er ”tændte” til at prøve lidt mere broderiJ  
Vi skal lave et navneskilt – af to grunde: nogle af os har talt om, at det er lidt svært at huske hinandens navne – og for det andet er et lille navneskilt en overskuelig opgave, hvis man er ny indenfor broderi.
Jeg medbringer stof b.la. naturfarvet hør – som man kan købe for 5 kr. stykket. Vil I bruge andet stof, står det jer frit for (jeg har klippet stof i 11x21 cm). Jeg har også snor med, hvis i vil prøve at sy rundt om den (ligesom den grønne ”slange”og det brune træ).
Jeg har desværre ikke en ”fuglerede” som Pelse, så I er nødt til at medbringe jeres eget broderigarn, broderinål både med og uden spids og en saks.
For at vise hvor enkelt det kan gøres, har jeg (bortset fra edderkoppen) kun benyttet forsting (nogle kalder dem bagsting) og stikkesting. HER ER ALT MULIGTJ  - skab jeres eget lille kunstværk, brug fantasien og kreativiteten!

Vi ses på tirsdag/ Jytte            
Hvis man hellere vil strikke, laver vi en lille strikkegruppe enten i lokalet eller på biblioteket.

onsdag den 15. januar 2014

Broderede knapper

Vi har været så heldige at få Pelse Asboe fra Broderi Moderne i Århus til at komme til Gjern Strikkeforum for at lære os at brodere knapper. Hun kom og underviste os i aftes, og jeg skal love for, at det blev en spændende aften. Pelse er inspirerende og sjov og meget pædagogisk, så inden længe havde hun fået os i gang med broderiets svære kunst, og der var så stille i lokalet, at hun blev helt bekymret.
Men vi koncentrerede os

og der blev broderet på livet løs


Sådan så samlingen ud efter et par timer, da de fleste var ved at være færdige. Samme udgangspunkt men farvevalg og inspiration er forskellig.



Her er nærbilleder af en del af knapperne og det var lyst til mere.
Vi kunne købe løse knapper, så vi selv kunne brodere videre.

Hvis du vil se flotte broderede knapper så kik ind på Birthines hjemmeside, hun er en ren kunstner.
Også på Pinterest kan du finde megen inspiration. Både Pelse og jeg har boards med knapper, men pas på det er en tidsrøver......
Og så er der lige denne bog med ca. 2500 fotos af knapper. Den er udgivet på Turbineforlaget.

Lene har sat Gjern Strikkeforum på Facebook. Læs mere om det her 




onsdag den 8. januar 2014

Vendestrik og megen inspiration

Heldigvis var der mange andre til at sørge for indhold på aftenen
 og her kommer et referat af de vigtigste begivenheder.
Hanne viste en ny teknik i vendestrik. Fine usynlige vendinger og det virkede, men der er ingen billeder.

Vendemaske i glatstrik:
Strik til vendemærket
Vend
Tag en maske vrang af, med tråden foran arbejdet
Stram tråden (nu med tråden bag arbejdet), så masken trækkes bagud og begge maskeben ligger øverst på pinden.
Strik videre, men fasthold spændingen på tråden, så ”benene”bliver på pinden.
 Når der igen strikkes over alle masker, strikkes der gennem begge løkker på vendemasken.

Vendemaske i retstrik:
Strik til en maske før vendemærket
Sidste maske før vendemærket tages ret løs af
Vend
Den løse maske sættes over på højre pind uden at blive strikket
Strik videre

Derefter blev der fremvist flotte strikkearbejder.
Ingerlise havde strikket en trøje efter en kopi af en gammel familietrøje – også denne nye havde fået flotte tin knapper


Ruth købte et strikkekit til en Dragspellsbasker, da vi var på Thorning Museum. Det er nu omsat til en hue.
Den til venstre er hendes i lidt dårlig farvegengivelse.


Ruth havde også strikket denne hue efter en opskrift fra Marianne Østergaard.
Desuden havde hun en sjov idé til en halsvarmer. Ida har sendt mig linket, så nu kan alle se hvordan laves.
Se lige HER. Virkelig sjov idé.


Ruth står også for de flotte grydelapper.

Hun er også mester for disse huemænd, og hun fortalte historien om dem. Den fik jeg jo ikke med, så måske vil hun tilføje den i kommentarer.
Følgende bøger blev vist frem:
Arne og Carlos: Julekugler, Strikkedukker, Påske hele året, Håndarbejde i haven, strik fra Setesdal
Vibeke Lind: Strik med nordiske traditioner
Erika Knight: Velkommen til verden
Jeanette Bøgelund Bentzen: Lutter løkker
-          Og så selvfølgelig den gamle Hønsestrik bog J
Ruth havde bogen
Ann Møller Nielsen: Alverdens strik – historie og teknik
En anden havde
Anette Danielsen: strik en stund
Trine Bertelsen m.f.: Mange masker 
En spændende indholdsrig aften, og næste tirsdag gælder det så KNAPPERNE.


mandag den 6. januar 2014

tirsdag d. 7. januar 2014

Så blev 2014 skudt i gang, og der er tid til det første møde i det nye år.
Vi har følgende på programmet her i januar:
Tirsdag d. 14. januar har vi et kursus i broderede knapper. Pelse Asboe fra Broderi-Moderne kommer og underviser os. Der er 25 tilmeldte. Pris 30 kr. pr deltager og I bedes have penge med i morgen aften.
Det er uhyggeligt billigt!
I må påregne en pris for materialer på aftenen.

Tirsdag d. 21. januar er der igen Strikkeforum og vi fortsætter broderierne. Jytte vil vise os sine dejlige ting og undervise os.
Tirsdag d. 4. februar skal vi folde papir. En af de nye deltagere kan noget med det materiale.
Men hvad skal vi lave i morgen aften??
Penneføreren er sløj af influenza, men måske kommer en af deltagerne med et input?
Ellers tager vi nye bøger med (måske har nogen fået en ny bog i julegave) og noget af det, vi sidst har lavet, så vi kan få en præsentation i gruppen.
Vel mødt til Strikkeforum 2014!