torsdag den 10. december 2015

Afslutning med juleboller og andet godt

Lone medbragte dejlige juleboller, og opskriften kommer her
1 pk. gær
100 gr. sukker
1 æg
2 1/2 dl lunken vand
1/2 tsk. stødt ingefær
1 tsk. kardemomme
1 1/2 tsk. kanel
1 tsk. stødt nelliker
25 g smeltet margarine
50 gr. rosiner
ca. 500 gr. hvedemel

Resten havde småkager med, så vi fik lavet et dejligt julebord (bollerne er på dette tidspunkt i ovnen for at blive lune).
Jeg havde et par indslag med julequizzer, og hvis du ønsker en kopi, så skriv til bodil@madam-munch.dk


Skanderborg-gruppen havde en smuk kreativ juledekoration med, som Joan havde kreeret.

Se lige alle de spændende ting, den indeholder. Roserne står i vand i glasklokkerne - en rigtig god ide.


Der blev ikke fotograferet meget, men Jytte laver brocher i filt, som hun skal udstille i England.
(billedet VIL ikke vende rigtigt, så I må holde hovedet på skrå)
Nu sænker julefreden sig over Gjern Strikkeforum
Rigtig glædelig jul ønsker jeg til alle og vi ses igen tirsdag d. 12. januar.

søndag den 6. december 2015

Tirsdag d. 8. december - juleafslutning

På tirsdag er det sidste gang før jul, og vi skal hyggestrikke/snakke og spise småkager.
Tag en lille portion med, så laver vi et flot kagefad, som man kan forsynes sig fra.
Billede er lånt fra denne side.

Hvis du har en sjov lille leg eller quiz, så tag den med.
Vi ses til julehygge.